Grøn Trepart

Overalt i Danmark omlægges og inddrages landbrugsjord til gavn for den grønne omstilling
Den Grønne Trepartsaftale sætter retningen for Danmarks grønne omstilling og en mere bæredygtig fødevareproduktion. Med aftalen stræber vi efter at reducere klimaaftrykket, forbedre miljøet og skabe mere plads til naturen – alt imens dansk landbrug fortsat skal være stærkt og konkurrencedygtigt, så vi kan producere fødevarer på de robuste, danske jorde.
Aftalen bygger på en langsigtet arealomlægning, der skal erstatte den hidtidige markregulering, som har præget vilkårene for vores landmænd.
Den Grønne Trepartsaftale blev indgået den 24. juni 2024 mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
Den 18. november 2024 blev der vedtaget en bred politisk rammeaftale, “Aftale om implementering af et Grønne Danmark”, som samtidig erstatter den tidligere Landbrugsaftale fra 2021. Dette markerer et vigtigt skridt mod et mere bæredygtigt og natur-venligt Danmark.