Webinar: CO2e-afgift og klimavirkemidler i husdyrproduktion
Få gennemgang og status på arbejdet med en CO2e-afgift på husdyr

Landbrug & Fødevarer inviterer til Webinar: CO2e-afgift og klimavirkemidler i husdyrproduktion
Webinaret er åbent for alle interesserede.
På webinaret giver Martin Brauer direktør for samfundsøkonomi og erhverv og Hans Roust Thysen klimachef, begge fra L&F en gennemgang af principperne for en CO2e-afgift på husdyr, og en status på arbejdet med klimateknologier og hurtigere godkendelse af virkemidler.
Program:
-Fremtidsudsigterne for landbrugserhvervet ved Martin Brauer
-Landbrugets emissioner og deres opgørelse i afgiftssystemet ved chefkonsulent Bent Ib Hansen
-Klimateknologier og arbejdet med godkendelserne ved Hans Thysen
-Principper for en CO2e-afgift på husdyr ved Martin Brauer
-Mulighed for at stille spørgsmål til L&Fs specialister på området
OBS: Oplæggene vedrører ikke arealomlægning.
Webinaret afholdes tirsdag d. 3. juni kl. 11.00 – 12.30
Der vil være mulighed for at stille skriftlige spørgsmål til oplægsholderne under webinaret. Hvis du ikke har mulighed for at deltage live, vil en optagelse efterfølgende være tilgængelig på www.lf.dk.