Slutspurt i den satellitbaserede kontrol: Husk at tage stilling til dine røde marker senest den 25. oktober
En rød mark betyder, at aktivitetskravet under grundbetalingsordningen med stor sandsynlighed ikke er overholdt. Ved at reagere på høringsbrevet senest 25. oktober kan ansøgere med røde marker undgå eller minimere nedsættelsen af støtten.
Du har følgende tre muligheder for at reagere på røde marker:
1. Du bevarer den fulde støtte for marken
Hvis aktivitetskravet er overholdt, eller hvis du kan nå at slå marken senest 25. oktober, svarer du på høringen ved at tage billeder med Landbrugsstyrelsens app, som viser, at aktivitetskravet er overholdt.
Billederne skal være modtaget i Landbrugsstyrelsens app senest 25. oktober.
2. Du bevarer støtten for en del af marken og undgår sanktion
Hvis aktivitetskravet kun er overholdt på en del af en rød mark pr. 25. oktober, kan du opdele marken i IMK og ændre i dit Fællesskema, så du kun søger om grundbetaling for den del af marken, som er støtteberettiget. Herefter tager du billeder med Landbrugsstyrelsens app af den del af marken, som du søger om støtte for.
Såvel ændringen af Fællesskemaet som indsendelsen af billeder skal være foretaget senest 25. oktober.
3. Du mister støtten for marken, men undgår sanktion
Hvis du ikke har mulighed for at opfylde aktivitetskravet på marken senest 25. oktober, kan du ændre dit Fællesskema i Tast selv-service, så du ikke længere søger om grundbetaling for marken. På den måde undgår du sanktion.
Ændringen i Tast selv-service skal være foretaget senest 25. oktober.
Hvis du intet foretager dig ift. dine røde marker, gælder de almindelige sanktionsbestemmelser. I disse tilfælde mister du støtten for marken, og der pålægges en sanktion, hvis den samlede arealafvigelse udgør mere end 3 pct. eller 2 ha. Fremgår det af nyhed på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Læs hele nyheden på Landbrugsstyrelsens hjemmeside