Økologisk arealtilskud og pleje af græs- og naturarealer: Gode råd når du søger udbetaling af tilskud
Du skal huske at søge udbetaling af tilskud, hvis du har et tilsagn om økologisk arealtilskud eller pleje af græs- og naturarealer. Her er en række gode råd, særligt til dig, der endnu ikke har fået det tilsagn, som du søgte i november-december 2020 – eller endnu ikke har fået godkendt dit producentskifte.
Du skal hvert år søge om udbetaling af tilskud på dit tilsagn om økologisk arealtilskud og pleje af græs- og naturarealer. Ansøgningsrunden for udbetaling løber fra 1. februar til 16. april 2021.
I fællesskemaet skal du erklære, at du har overholdt betingelserne for tilsagnet, og du skal indtegne dine tilsagnsmarker på Internet Markkort. Du får kun udbetaling af det areal, som er overlappet mellem tilsagnsarealet og det areal, som du indtegner i Internet Markkort (IMK). Du kan godt indtegne dine marker større end tilsagnsaralet, hvis du er i tvivl om, hvor tilsagnet ligger.
Hvordan søger jeg udbetaling, hvis jeg ikke har fået tilsagn endnu?
De fleste ansøgere om nyt tilsagn fra 1. september 2020 har fået deres tilsagn, men hvis du endnu ikke har fået tilsagn, kan du godt allerede nu søge udbetaling af tilskud, selvom du ikke kan se tilsagnet.
Du kan tage udgangspunkt i de kortlag i IMK, der viser de ansøgte marker. Du kan så tegne dine marker i IMK og overføre markerne til dit fællesskema for at søge udbetaling af tilskud. Du kan finde disse kortlag under fanen “Miljø- og økologitilsagn” i IMK:
- Ansøgt, Pleje af græs 2020
- Ansøgt, Økologisk arealtilskud 2020
Få flere gode råd og vejledning på Landbrugsstyrelsens hjemmeside tryk her.