Medvirkende til DRs nye programserie

Vil du medvirke i DR’s nye programserie om arv og testamente, og uden beregning få skræddersyet et testamente der passer til din families behov og ønsker?
I en ny programserie på DR tager Puk Elgaard som vært sammen med en erfaren arveretsadvokat som ekspert, de svære spørgsmål om arv og testamente op. De færdige online-testamenter, der tilbydes på nettet, kan vise sig ikke at være fyldestgørende, og derfor vil programmet sætte fokus på vigtigheden i at få den rette rådgivning og vejledning i forbindelse med oprettelse af et testamente, samt at man får det skrevet, mens alle er raske og friske.
Programmet henvender sig til familier, hvor testamentet kan blive mere omfattende – det kan være familier med et landbrug, en forretning, flere ejendomme ol.
Optagelserne starter i maj, og der optages frem til oktober/november, der er derfor ikke pt. en ansøgningsfrist.