Medlemsfordel: 20% på billetter til Gavnø
Gavnø er meget mere end et slot – det er et levende sted, hvor natur, historie og leg smelter sammen.

I den smukke slotspark blomstrer tusindvis af farverige blomster fra forår til efterår og danner en magisk kulisse for en hyggelig gåtur eller et afslappende øjeblik i det grønne. Gå især ikke glip af den populære tulipanfestival,
som finder sted fra ultimo april – medio maj.
Indenfor på slottet inviteres du på en sanselig rejse gennem historiske stuer og Nordeuropas største private malerisamling. Besøg også klosterkirken som byder på et farvestrålende kirkerum og flotte udskæringer.
De yngste gæster kan glæde sig til sjove og lærerige oplevelser i børnehøjde. Prøv kræfter med sørøverskattejagten, gå på insektsafari, hils på de søde klappegeder, dyst i havespil, eller hop rundt i de sjove hoppe-net i træerne.
Er I til action og udfordringer, byder vores klatrepark Gavnø Go Fly på sjove og sikre klatrebaner for både store og små. Her kan hele familien få sus i maven på svævebanerne og teste balancen på de gyngende udfordringer i højderne.
Gavnø er det oplagte udflugtsmål for familier, historieinteresserede, blomsterelskere og eventyrlystne sjæle.
Som medlem af Landbrug og Fødevarer får du 20% rabat på entrebilletterne via dette link (eller på deres web):
https://picassoonline.techotel.dk/da/shopper/gavno/gavno/?p=3
Adgangskoden er: landbrugfødevarer.