Kom til landbrugsseminar 2023 – tilmeld dig nu
Ansøgningsrunden 2023 nærmer sig, og Landbrugsstyrelsen inviterer derfor til en række arrangementer i januar 2023. Styrelsen afholder Landbrugsseminarer tre steder i landet, hvor vi fortæller om de nye tilskudsordninger. Derudover afholder de webinar om Fællesskema og Internet Markkort.
Den nye landbrugsreform for 2023 – 2027 træder efter planen i kraft fra 2023, og Landbrugsstyrelsen forventer, at ansøgningsrunden i Fællesskemaet åbner 1. februar.
Der er mange nye tilskudsordninger og regler at forholde sig til. Derfor inviterer Landbrugsstyrelsen til en række arrangementer, så du kan blive klædt på til at søge de nye tilskudsordninger.
Landbrugsseminar 2023
Landbrugsreformen 2023-27 bliver omdrejningspunktet for seminaret. Der vil blandt andet være oplæg om:
- Grundbetaling, hvad er nyt og hvad er uændret.
- GLM-krav
- Konditionalitet
- Etableringsstøtte til unge landbrugere og gartnere
- De nye bio-ordninger: Du får nye muligheder for at få øget tilskud og samtidig gavne klima, miljø og biodiversiteten på landbrugsarealer. Økologiordningen og ekstensivering med slæt videreføres under bio-ordningerne.
Seminaret afholdes tre steder i landet fra kl. 08.30 til ca. kl. 16.15.
- Comwell Rebild Bakker: tirsdag 24. januar
- Bygholm Park Horsens: onsdag 25. januar
- Roskilde Kongrescenter: torsdag 26. januar
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Du kan tilmelde dig frem til 9. januar 2023, og tilmelding sker efter først til mølle princippet.