Hvor er der behov for efterårsgødskning af vintersæd?
Generelt er der ikke behov for efterårsgødskning af vintersæd. Men i marker med lave fosfortal, manganproblemer og lav kvælstofforsyning kan placering af gødning være aktuelt.
Nye regler
Vær opmærksom på at der er indført regler om, at der maksimalt må anvendes 15 kg N pr. ha og ikke senere end 1. oktober. Bruges kvælstof i handelsgødning til vintersæden, skal der samtidigt laves en erklæring på, at reglerne er overholdt. I stedet for erklæringen kan bruges registrering af det faktisk udførte i et markregistreringsprogram fx FarmTracking.
Hvor er der behov for efterårsgødskning?
Vintersæd har normalt ikke behov for få tilført gødning om efteråret, før eller efter såning. Men der kan være behov i nogle marker. Hvis vintersæden hidtil har kunnet etableres tilfredsstillende, er der næppe behov for at anvende efterårsgødskning. Men hvis der ofte er problemer med udvintring, dårlig etablering og dårlig vækst i begyndelsen af foråret, kan efterårsgødskning overvejes. Det gælder specielt i marker med store manganproblemer, en meget lav kvælstofforsyning fra jorden eller marker med lave fosfortal. Vær altid opmærksom på fosforloftet før, at der tildeles fosforholdige gødninger på husdyrejendommen!
Efterårsgødskning bør overvejes i marker med mangan- og næringsstofmangel
Behovet for placering af gødning til vintersæd i efteråret afhænger bl.a. af såtidspunkt og såbed (sen såning og dårligt såbed = større behov) og høstudbytter (høje udbytter = større behov).
I år er der store forskelle i nedbørsforholdene og udbytterne mellem landsdelene, og der må foretages en individuel vurdering af behovet i den enkelte mark. Ud fra vintersædsarternes generelle følsomhed for mangan- og næringsstofmangel vurderes behovet at være større i vinterbyg end i vinterhvede og mindst i vinterrug.
Hvilken gødning?
Ved efterårsgødskning foretrækkes ofte en NP-gødning som diammoniumfosfat (DAP, NP 18-20-0), der har effekt både som kvælstof- og fosforgødning, men også har en forsurende effekt, der kan forebygge manganmangel. Ved brug af DAP anbefales at anvende 40 kg DAP ved såning. Gødningen skal enten placeres eller blandes med såsæden for god effekt. Hvis problemet specifikt er manganmangel eller kvælstofmangel kan anvendes placering af 15 kg kvælstof i svovlsur ammoniak. Hvis problemet specifikt er fosfor kan anvendes tripelsuperfosfat.
| Forsurende gødning mod manganmangel | Kvælstof i efteråret | Fosfor i efteråret | |
| Hvor? | På arealer disponeret for stærk mangan-mangel, der erfaringsmæssig ikke kan løses ved sprøjtning med mangan. | Sjældent nødvendigt. Kun ved forventet meget lav kvælstofforsyning fra jorden, f.eks. pga.: Høje udbytter i forfrugten, halmnedmuldning, ingen husdyrgødning i sædskiftet. | Behov ved: Lave fosfortal (Pt under 2 for lerjord og 3 for sandjord). Behov for P i handelsgødning. Dårligt såbed eller kolde forhold. |
| Anbefalet gødning | Placering af: 70 kg svovlsur ammoniak (15 kg N). Ofte god effekt af 40 kg DAP, evt. suppleret med 1-2 mangan-sprøjtninger. 75 kg DAP, hvis der også er stort behov for fosfor. | Placering af: 70 kg svovlsur ammoniak (15 kg N), hvor der er stort N-behov. 75 kg DAP (14 kg N) hvis der også er stort behov for fosfor | Placering eller blanding i såsæden af: 40 kg tripelsuperfosfat (8 kg P), hvor der kun er P-behov 40 kg DAP (8 kg P), hvor der kan være behov for både P, N og en vis manganeffekt. Ved stort behov, f.eks. ved marine aflejringer kan bruges op til 75 kg DAP (15 kg P). |
Forebyg manganmangel
Det kan normalt forebygges ved 1-3 sprøjtninger med manganholdige midler. Et alternativ til dette kan være placering af maksimalt 15 kg kvælstof i svovlsur ammoniak (70 kg gødning) samtidig med såning. Placering giver bedre effekt end bredspredning, og iblanding af gødningen i udsæden er også en effektiv mulighed.
- Bemærk at svovlsur ammoniak skal nedbringes i jorden inden 4 timer, når det udbringes uden for perioden 1. februar til 1. april.
Brug af svovlsur ammoniak er mest aktuelt, hvor der er tale om marker meget kraftigt disponeret for manganmangel, og/eller hvor udsprøjtning af manganholdige midler kan glippe. Hvis der samtidig er tale om arealer, der har behov for tilførsel af fosfor i handelsgødning, kan svovlsur ammoniak erstattes af diammoniumfosfat.
Kvælstof på marker med lav kvælstoffrigørelse fra jorden
Et stort antal forsøg med tilførsel af kvælstof om efteråret til vinterhvede har vist, at der kan opnås et lille merudbytte for dette, men at samme merudbytte kan opnås ved at bruge samme kvælstofmængde om foråret. Placering af 15 kg kvælstof pr. ha om efteråret kan derfor kun anbefales, hvor jorden vil stille en meget begrænset mængde kvælstof til rådighed. Dvs. hvor flere af nedenstående forhold er opfyldt.
- På arealer uden regelmæssig tilførsel af husdyrgødning
- Korn eller frøgræs som forfrugt (efter vinterraps og bælgsæd er der meget kvælstof i jorden)
- Nedmuldning af store mængder korn- eller græsfrøhalm
- Under tørre forhold, hvor kvælstoffrigørelsen fra jorden har været beskeden på grund af tørke
Samme merudbytte opnås ved tilførsel af kvælstof om foråret som om efteråret
Fokus på fosfor
Husk fosforloftet
Før der anvendes fosforholdig gødning, skal du være opmærksom på, hvordan det påvirker den mængde husdyrgødning, der må udspredes om foråret. Brug af fosfor om efteråret kan gøre, at fosforloftet overskrides, hvis der udspredes for meget husdyrgødning om foråret.
Hvornår er der behov for tilførsel af fosfor i handelsgødning
Behovet for tilførsel af fosfor i handelsgødning afgøres i høj grad af mængden af fosfor i husdyrgødning og fosfortallet. På marker, der er tilført husdyrgødning gennem en årrække, er fosfortallet normalt højt, og her er intet behov. På marker, hvor der anvendes fosfor i handelsgødning og, hvor fosfortallene er lave (under 2 på lerjord og under 3 på sandjord), kan der være behov for fosfor, som kan tilføres enten delvist om efteråret eller om foråret.
Særligt kolde forhold eller et dårligt såbed kan give et behov for tilførsel af fosfor i efteråret, også selvom fosfortallene ikke er specielt lave. Også på arealer hvor der tidligere har været problemer med udvintring eller uens plantebestand kan efterårsgødskning være værd at overveje. På marker hvor der høstes normale udbytter med eller uden tilførsel af fosfor, er der næppe grund til at tro, at marken kvitterer meget for tilførsel af fosfor.
Hvilken fosfor gødning?
Tilførsel af fosfor i efteråret kan f.eks. ske i form af diammoniumfosfat (DAP, NP 18-20-0). Placering af diammoniumfosfat om efteråret giver både en fosforvirkning, en kvælstofvirkning i sig selv, og en afledt forsurende effekt, som har en effekt på manganmangel ligesom svovlsur ammoniak. Sammenblanding af DAP og såsæd må formodes at give en større effekt end placering, især ved lave mængder af gødning, da gødningskornene er tættere på roden. Diammoniumfosfat blandet i udsæd rummer en risiko for spireskade, som stiger med den anvendte mængde, men erfaringsmæssigt ses sjældent problemer. Ved blanding i udsæd kan alternativt bruges monoammoniumfosfat (MAP, NP 11-23-0), som er mere skånsomt, men også normalt dyrere.
Fosfor kan også tildeles i NPK-gødning, men i de fleste NPK-gødninger indgår også nitratkvælstof, der ikke vil bidrage med en forsurende virkning. Der kan bruges ammoniumbaseret NPK-gødning, men disse indeholder ofte en stor andel kalium, der kan være spireskadende i større mængde. Disse NPK-typer har typisk et lavt kvælstofindhold fx NPK 8-11-20 og NPK 10-9-18. Disse gødninger vil være mere velegnede til placering end til blanding i såsæden. Hvis iblanding ønskes, bør ikke anvendes mere end en 20-30 kg K pr. ha.
Ønskes der anvendt flydende gødning bør det være en ammoniumbaseret NP-gødning, og altså uden urea og nitrat. Denne bør placeres ved såning og må ikke komme i kontakt med frøet.
I tilfælde, hvor efterårsgødskningen specielt bruges til at afhjælpe et fosforbehov, kan det give mening at anvende triplesuperfosfat (TSP), som en ren fosforgødning. Dette kan være tilfældet på eksempelvis marker på marine aflejringer eller hvor man ikke ønsker at tildele kvælstof i efteråret, f.eks. efter raps.
Kalium på sandjord med lave kaliumtal
Det er velkendt, at en god kaliumforsyning kan være med til at sikre overvintringen i år med meget barfrost. I praksis har det været svært at vise merudbytter for efterårstilførsel af kalium selv ved kaliumtal på 4 på sandjord.
Lav dit eget “gødningsvindue” og vurder derefter behovet for efterårsgødskning
Efterårsgødskning af vintersæd bør kun ske efter en konkret vurdering af behovet. Er man i tvivl, kan man prøve at gøre det i striber eller på hele marken, men hvor man efterlader ubehandlede striber. Det vil være en simpel måde at få et visuelt indtryk af effekten. Det visuelle indtryk er dog ikke altid sigende for den konkrete effekt ved høst. Vil man gøre lidt mere ud af det, bør man udlægge striber med og uden behandling, som kan høstes og vejes individuelt ved høst.