Hvad hørte vi om til frøgræs seminar?
Alle oplægsholdere var enige om, at frøavl er for alle, der har lyst! Læs mere om de enkelte oplæg.
På mødet hørte vi om økonomi og benchmark, græsfrø i sædskiftet og aktuelt nyt om græsfrøproduktion, se præsentation om økonomi.
Økonomi og benchmark
Søren Olsen, økonomichef i Østdansk Landboforening præsenterede regnskabsresultater fra 2015-16.
Frøavlen har en stor del af æren for, at den igangværende landbrugskrise er gået forbi Sydsjælland. Ved udsætning af husdyrene på bedrifterne var det muligt i vores område at opretholde indtjeningen med højværdiafgrøder som frøgræs og sukkerroer. Derfor undgik mange at skulle investere store summer i produktionsanlæg til svin eller køer for at kunne aflønne ejeren. Sidstnævnte investeringer har en stor del af skylden for den landbrugskrise, vi ser i dag.
Af regnskabstallene for 2015 og 2016 ser det ud til, at det gennemsnitlige dækningsbidrag kan øges med omkring 2.000 kr. pr ha ved at inddrage 20% frøgræs i sædskiftet.
Med fuld aflønning af kapital – herunder egenkapital – og ejers løn viser regnskabstallene, at der generelt er underskud på de analyserede bedrifter. Kun ved at sætte ejeraflønningen ned og ved accept af manglende egenkapital-aflønning er der overskud – men frøavlerne, som gennemsnit, er tættest på at have en rentabel drift og flere har reelt lønsomhed.
Rettidig omhu, dedikation til frøavl, deltagelse i erfa-grupper eller anden aktiv indsamling af viden er krav, hvis frøavleren skal have succes.
Græsfrø i sædskiftet
Barthold Feidenhansl, Landskonsulent frø, SEGES, orienterede om fordele og ulemper ved frøproduktion.
Der er altid en risiko forbundet med dyrkning af frø, og det er vigtigt at tage med i overvejelsen. Prisen kan variere meget, vejrforhold betyde alt, og der er ingen nødløsning, hvis det går galt, fx den vi kender for maltbyg, hvor det kan sælges som foderkorn, hvis kvaliteten ikke holder.
Planlægning, rettidighed og lyst er vigtigt, hvis du skal have succes som frøproducent. Planlæg allerede i sædskiftet, så der vælges afgrøder, hvor blandt andet ukrudtsbekæmpelse af græsukrudt er muligt, fx Kerp i vinterraps, der både bekæmper problemukrudt, men også er en resistensbryder. Hvis du vælger at dyrke frø, er det vigtigt at produktionen bliver 1. prioritet. Det skal fx høstes rettidig og investeres i tørreri. Det hele kræver, at du har lyst til at dyrke frø og investere den indsats, der er nødvendigt.
Barthold konkluderede at frøproduktion er godt, hvis det er muligt. Det stiller store krav til dig som avler, og det kan/vil gå galt.
Aktuelt nyt om græsfrøproduktion
Birthe Kjærsgaard, avlschef DLF, gav aktuelle dyrkningstips om fx vækstregulering og høst.
Birthe oplyste, at vi i denne sæson er ca. 14 dage efter, hvad vi normalt ser i væksten i græsfrø.
Forsøgsresultater med vækstregulering i alm. rajgræs viser fin respons på forskellige midler og strategier. Sidste års forsøg viser også, at vækstregulering på tørkestressede planter kan give problemer, og at man for nogle midler skal være forsigtig med dosering.
I rødsvingel betaler vækstregulering sig altid. Det er vigtigt at undgå lejesæd ved høst. Birthe vurderer, at det for mange marker snart er tid for den sidste vækstregulering.
Der er forskellige typer af engrapgræs, og de skal vækstreguleres forskellig. De langstrakte typer kan ofte klare en højre dosering end de korte plænegræstyper.
Afpudsning i foråret kan være en vigtig dyrkningsstrategi i hvidkløver, og afgræsning af får er en rigtig god metode og benyttes allerede af mange avlere. Husk, at der efter afpudsning stadig skal være bladmasse tilbage, og at de nye frøhoveder skal sidde tilbage på stænglerne.
Høst af frøgræs kan være problematisk, og for nogle arter er skårlægning en mulighed. Det er vigtigt, at frøet har den rigtige vandprocent ved skårlægning, og det kan give udfordringer. Under tørre forhold kan vandprocenten i fx strandsvingel falde hurtigt, så der reelt kun er 4 dage, hvor der er muligt af lave et godt stykke arbejde. Rødsvingel er en spildsom art, og her er timing ved høst afgørende for et godt udbytte.