Har du ændring til dit fælleskema?
Fristen for at indsende fælleskemaet rettidigt er passeret, men du kan indsende ændringen og forsinket frem til 16. maj 2017.
Landbug- og Fiskerstyrelsen oplyser, at der er indkommet 38.757 ansøgninger om arealstøtte inden fristen udløb den 21. april 2017. Medarbejderne er gået i gang med sagsbehandlingen og forventer at udbetale 90% af årets direkte landbrugsstøtte i midten af december. Du kan stadig nå at lave ændringer i ansøgning frem til den 16. maj, fx opskrivning af arealer, tilføje marker eller tilsagn og overdrage betalingsrettigheder.
Det kan du ændre i fællesskemaet
Du kan frem til og med 16. maj 2017:
- sende forslag til ændring af markblokke
- op- og nedskrive arealer i fællesskemaet – dog kan arealer, du søger om nyt tilsagn til ikke opskrives efter 21. april
- tilføje og slette marker
- tilføje og fjerne MFO-arealer
- ændre afgrødekoder – du skal anmelde den afgrøde, som du dyrker i perioden 15. maj til 25. juli 2017
- tilføje eller slette tilsagnsoplysninger – du kan dog ikke søge om tilsagn til nye marker efter 21. april 2017
- tilføje eller fjerne markering for grundbetaling under artikel 32
Betalingsrettigheder
Du kan sende overdragelser af betalingsrettigheder til og med 16. maj, hvis erhverver har indsendt sit Fællesskema 2017.
Hvis du ikke nåede at sende dit Fællesskema
Du kan stadig sende fællesskemaet via Tast selv-service til og med 16. maj 2017. Din støtte vil blive nedsat med 1 procent pr. arbejdsdag, efter den 21. april 2017.
Markblok ændringer
Ringtig mange af jer har fået eller vil få brev om, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har rettet i jeres markblokke. Hvis du er en af dem, skal du tjekke dit Fællesskema senest 16. maj og indsende et nyt fælleskema med ændringerne.