
Markvandring hos Karsten Jensen Dyndledsvej 8 ved Hårlev
Torsdag d. 10 april afholder planteavlskontoret markvandring hos Karsten Jensen ved Hårlev
Vi mødes Dyndledsvej 8 kl 16.00
Er du nysgerrig på, hvordan dine afgrøder klarer sig, og hvad der rører sig i marken? Så kom med til markvandringen hos Karsten Jensen, der driver ca. 200 ha ren planteavl på Stevns. Her får du en aktuel status på hvordan vintersæd, vintersået vårbyg og raps udvikler sig i marken og vores bud på forårsløsninger i de forskellige afgrøder, samt indsigt i de nyeste rapssorter.
Program:
=> Corteva præsenterer forskellige rapssorter, som de har udlagt i efteråret, og deler erfaringer og fordele ved hver sort
=> Bayer præsenterer deres nye IPM rapssort Exavance, som blomstrer tidligere end hovedsorten – en vigtig egenskab, der tiltrækker skadegørerne og derved reducere brugen af bekæmpelsesmidler i marken
=> Planteavlskontoret giver en status på vintersået vårbyg (vekselbyg, vinterhvede, vinterbyg og raps – hvordan står det til i marken?
Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål. Vi slutter af med kaffe og kage og her har du mulighed for at netværke med eksperterne og kolleger.
Kom og få svar på dine spørgsmål og bliv opdateret på de aktuelle emner
Vi glæder os til at se dig!
Tilmeld dig så vi ved hvor meget kage vi skal medbringe