Brak – hvad må du?

Der opstår ofte tvivl om hvad man må på brakarealer og hvad man ikke må, samt hvordan de kommer med i drift igen. Vi har derfor her nævnt de væsentligste regler vedrørende brakarealer.

Brak har mange navne og kan bruges i flere ordninger

Først og fremmest er der forskellige regler for brak brugt til at opfylde GLM 8 kravet, altså de 4 % brak og brak brugt som efterafgrøde. Så er der også en bioordning med brak, som nogenlunde følger reglerne for GLM 8 brak. Det er ikke mange der i dag bruger brak som alternativ til efterafgrøder, men med de højere krav til målrettede efterafgrøder der kommer i 2024, kunne det godt gå hen og blive en brugbar mulighed.

 

Brak eller græs

Så er det også væsentligt at holde styr på hvad der er græs og må benyttes til foder og hvad der er brak og ikke må benyttes til noget, selv om begge typer af arealer ligger med græs. Så det er ikke kun hvordan arealet ser ud i virkeligheden, der bestemmer hvad du må, men mere hvad marken hedder i dit fællesskema.

Etablering

Når et areal overgår til brak, skal arealet være i omdrift, så permanente græsarealer kan ikke direkte overgå til slåningsbrak. Blomsterbrak bryder dog denne permanente status, da der foretages en jordbearbejdning ved etablering.

Slåningsbrak der bruges til GLM 8 brak og bioordning skal være etableret inden årsskifte til det år hvor det skal ligge brak. Der er ikke krav til hvilket plantedække der er på arealet, så det kan f.eks. være græs, stub eller det ukrudt der naturligt kommer frem. Husk at du ikke længere kan lade dine efterafgrøder fortsætte som brak til opfyldelse af GLM 8 kravet, det var kun en mulighed i 2022 og kan ikke bruges i år eller fremover.

Slåningsbrak der bruges til efterafgrøde skal være etableret med græs inden det år hvor det skal ligge brak.

Blomsterbrak kan bruges til GLM 8 brak og bioordning, men ikke til efterafgrøder. Når du etablerer blomsterbrak skal arealet være jordbearbejdet og tilsået senest 30. april. Blandingen skal bestå af mindst 2 frø- og nektarproducerende arter, som skal udgøre mindst 50 % af plantedækket på arealet. Arterne må ikke være en ren blanding af korn, raps, majs kløver eller græs.

Slåning

Græsarealer skal slås minimum en gang årligt i perioden 1. juni til 25. oktober, men må gerne slås flere gange. Det må selvfølgelig også bruges til slæt og afgræsning.

Alt slåningsbrak, dvs. både GLM 8-, bioordning- og efterafgrødebrak, skal slås minimum en gang om året, men må ikke slås i maj, juni og juli måned. Den periode er en forbudsperiode af hensyn til ynglet. Så slåningsperioden er enten i april måned eller fra den 1. august til den 25. oktober.

På arealer med brak brugt som alternativ til efterafgrøder, både pligtige og målrettede, må der gerne tages slæt efter den 20. oktober, men arealet må ikke afgræsses.

Blomsterbrak hverken skal eller må slås det år den etableres. År to, dvs. året efter den er etableret, må man gerne lade en blomsterbrak stå uden at genså og uden at slå arealet, blot der kommer en god genfremspiring så kravet til plantedække stadig er overhold. Hvis man ønsker at slå et areal hvor der året før var blomsterblanding, så meld det ind som slåningsbrak i stedet for blomsterbrak.

Med i drift igen

Brak der bruges til GLM 8, bioordning OG alternativ til målrettede efterafgrøder skal være brak hele kalenderåret og kan derfor først tages i drift igen det efterfølgende forår. (Vær obs på jordbearbejdningsreglerne).

Brak der bruges som alternativ til pligtige efterafgrøder må destrueres efter den 25. oktober og skal efterfølges af vårsæd eller blive liggende som brak.

Genopdyrkning

Risiko for permanent status eller fredning?

Brak der bruges til GLM 8 og bioordning har en 1-års genopdyrkningsret knyttet til sig, hvilket vil sige, at man har 1 år til at bringe arealet ind i landbrugsdrift igen efter ophør af brakken. Det skulle betyde, at uanset hvor længe arealet bliver liggende som brak, kan det ikke vokse ind i §3 eller anden naturbeskyttelse. Dog skal man være opmærksomme på, at hvis der indfinder sig såkaldte bilag- 4 arter, så vil de være fredet, uanset om der er 1-års genopdyrkningsret på arealet, eller der er søgt permanent genopdyrkningsret.

Brak der bruges til efterafgrøder vil efter 5 år vokse ind og blive en permanent afgrøde, ligesom græs der ligger i mere end 5 år.

Bestøverbrak kommer tilbage

Som noget nyt i 2024 forventes der at blive indført mulighed for at etablere bestøverbrak, til opfyldelse af GLM 8 kravet og/eller i bioordning. Hvis din brak til bioordning etableres som bestøverbrak forventes det at give et ekstra tillæg på 1500 kr. Dvs. der til de arealer gives grundbetaling på 1900 kr. + tillæg for bioordning på 2740 kr. + tillæg for bestøverbrak på 1500 kr.

For at få tillægget skal bestøverbrakken etableres på omdriftsjord (brak er omdriftsjord) og skal bestå af minimum 3 pollen og nektarproducerende arter, der fremgår af en bestemt liste i vejledningen. I de øvrige regler omkring etablering og slåning følger den blomsterbrak.