Beskyttede sten og jorddiger

Hvad er et sten- og jorddige?

Sten- og jorddiger og lignende er ”menneskeskabte, linjeformede forhøjninger af sten, jord, græstørv, tang eller lignende materialer, som fungerer eller har fungeret som hegn og har eller har haft til formål at markere administrative, ejendoms- eller anvendelsesmæssige skel i landskabet”.

Uden for digebegrebet i museumslovens § 29 a falder digelignende strukturer som f. eks. banedæmninger, støjvolde, snehegn, naturlige terrænspring forøget ved til- og frapløjning,  sammenføget sand i læhegn og lign.

Rundt omkring i landet findes der masser af sten og jorddiger, der er beskyttede. Der findes også masser af steder hvor diget ikke længere består pga. marker, der er slået sammen, overkørsler, mageskifter og andre forhold.

De diger, der er indtegnet på et såkaldt 4 centimers kort, er beskyttede fra 1992.

Diger, der er fjernet derefter, kan kræves reetableret. Desværre er der ikke flyfotos lige fra 1992, så det kan være en udfordring, at dokumentere om diget var fjernet i 1991 eller 1995.

I de senere år, har vi set flere tilfælde, hvor lodsejere bliver pålagt at reetablere diger, som i virkeligheden har været væk i op til 20-30 år. Påbuddet gives til den nuværende ejer – også selvom det ikke var denne, der fjernede diget.

Ifølge museumslovens § 29 a, stk. 1, må tilstanden af de beskyttede diger ikke ændres. Dog kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet, jf. § 29 j, stk. 2.

 

Hvad skal der til for at opnå dispensation fra reetablering ?

Undtagelsen, altså dispensationsadgangen, er restriktiv og det er kun i ganske særlige tilfælde, hvor samfundsinteresser, der tilsiger dispensationen, er stærkere, end de samfundsinteresser, der er i at bevare digerne.

Følgende tre kriterier er væsentlige for at vurdere, om et dige, som er beskyttet efter dige-bekendtgørelsens § 1, konkret er beskyttelsesværdigt:

• digets landskabelige betydning
• digets kulturhistoriske betydning eller
• digets biologiske betydning

Hvis et dige skal tages ud af beskyttelsen, skal det hverken være landskabeligt, kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt. Det er i princippet tilstrækkeligt, at diget vurderes værdifuldt i én betydning for at være beskyttelsesværdigt.

Kriterierne lægges til grund for Naturklagenævnets afgørelser.

Hensyn der lægges vægt på

Nævnet har lagt vægt på, at:

• diget har landskabelig værdi, fordi det fremtræder som et væsentligt element i landskabet i kraft af dets længde, profil, eller som markering af skel,
• diget udgør en del af et sammenhængende digesystem,
• diget har væsentlig landskabelig, kulturhistorisk eller biologisk værdi uanset, at det udgør en rest af et system,
• diget har kulturhistorisk værdi, fordi det udgør et gammelt administrations-, ejendomsskel, eller et anvendelsesmæssigt skel, som f.eks. en kreaturindhegning eller del af en drivvej,
• diget kan dateres til ældre tid eller har et uregelmæssigt forløb, der indikerer en meget høj alder,
• diget er et stendige,
• diget har biologisk værdi som levested for dyr og planter,
• diget har værdi som biologisk spredningskorridor,
• diget har en biologisk eller kulturhistorisk værdi, selvom det ikke er særlig markant, har en beskeden eller varieret højde, eller kun er bevaret som en terrænforskel,
• digets værdi er veldokumenteret (f.eks. foruden funktionsbestemmelse, dokumenteret ved kort og fotografier m.v.),
• diget ikke er til hinder for væsentlige samfundsmæssige hensyn, dog afvejet i forhold til digets kulturhistoriske værdi. (Mageskifte eller andre private driftsøkonomiske fordele er ikke tilstrækkelig begrundelse).

Praksis for at sløjfe/dispensere

Når en væsentlig kulturhistorisk, biologisk eller landskabelig værdi, ikke har gjort sig gældende, har nævnet afgjort, at et dige kan sløjfes, hvis

• diget har ligget isoleret uden sammenhæng med andre diger eller biotoper og har haft en ringe udstrækning,
• diget er meget dårligt bevaret, ødelagt før lovbeskyttelsen eller for en stor dels vedkommende er (lovligt) fjernet og ikke er en del af et større system.

 

Ejerlavsgrænsediger er sværere og bør i hovedreglen ikke dispenseres, fordi de viser en del af historien.

I forhold til reetableringspåbud, der er indklaget for nævnet, har nævnet har krævet, at diget reetableres, hvis

• der ikke burde gives dispensation efter en sædvanlig behandling af ansøgning om at fjerne et dige, og
• der ikke er tale om et særligt tilfælde.

Der gives dispensation eller tilladelse til at fjerne diget, hvor der skal bygges en stor vej, fx en motorvej, eller hvor jordhandler og mageskifter medfører gennem- eller overkørsler, fordi landsbygaden ikke er egnet til landbrugsmaskiner. Men det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, at det er driftsøkonomisk bedre at skyde genvej, hvis andet er muligt.

Dispensation (eller tilladelsen) kan gives på vilkår, fx om, at man erstatter med et andet dige, eller om hvordan genopbygningen skal ske.

 

Hvis du har brug for bistand til din digeansøgning, så kontakt os.

Kilde, kulturarvstyrelsen, digebekendtgørelsen, museumsloven.

Liza Rosenberg, Ejendom & Jura