Aktuelt i marken – uge 12
Gødskning af vinterafgrøder
Vi håber, at det i den kommende uge bliver forår, men det bestemmer vi jo desværre ikke!
Det kan derfor være aktuelt for nogle af jer, at begynde at tildele den første gødning. Især frøgræs og vinterraps kan få glæde af en tidlig tildeling. Læs mere om gødskning af frøgræs, vintersæd og vinterraps.
Husk, at det er ikke tilladt at udbringe på frosne arealer. Det betyder, at jorden skal være optøet til 15 cm, men at det fortsat er tilladt at køre efter nattefrost, hvor jorden forventes at tø i løbet af dagen. Det er heller ikke tilladt at udbringe på snedækket jord. Jorden defineres som snedækket, hvis mere end 90 pct. af marken er dækket af et lag sne med en tykkelse på mere end blot ½ cm.
Bekæmpelse af græsukrudt
Det er især vigtigt med en tidlig ukrudtsbekæmpelse, hvis du har meget græsukrudt. Især gold hejre, væselhale, rævehale eller rajgræs skal du holde øje med, da en tidlig bekæmpelse kan være nødvendig for at få en effektiv bekæmpelse. En mulighed kunne være 150 g/ha Broadway + 0,4 l/ha Atlantis. Læs mere om vores anbefalinger her.
Ukrudt i vinterraps
Kræver rapsen en bekæmpelse af kamiller, enten fordi det ikke er bekæmpet i efteråret, eller fordi behandlingen ikke har haft tilstræklig effekt, kan en opfølgning være nødvendig. For at undgå rester af clopyralid i honning anbefaler vi at anvende Galera. Galera kan anvendes fra 8-9 C i en periode uden nattefrost og inden stadie 50 (dvs. når knopperne begynder at blive synlige).
Lysbladplet i vinterraps
Lige nu er der mange pletter på bladene, som ikke skyldes svampesygdomme. Men hold øjre med lysbladplet, da tidlig behandling er afgørende får god effekt. Det er derfor vigtigt, at du kontrollerer dine marker. Er du i tvivl om evt. angreb, så kontakt planteavlskontoret.
Symptomerne kan let forveksles med svidninger og bladpletter, som ikker skyldes svampesygdomme. Pletterne forårsaget af lys bladplet er i starten små og viser sig som et mørkt område på bladpladen. Ved nærmere eftersyn kan de små hvide sporeansamlinger “mini snebolde” ses omkring de mørke pletter.
Billede viser tidlige symptomer af lys bladplet.
Der er stor sortsforskel i modtagelighedern over for lys pladplet, men desværre er der begrænset viden om de mest dyrkede sorter. Sorter som Eistein og Quartz er sorter, vi ved, er mere modtagelige end fx Wembley og DK Exalte.
Bekæmpelse anbefales ved 5% angrebne planter. Vi anbefaler 0,4-0,5 l Folicur Xpert eller Prosaro.
Der er i år startet et registreringsnet for lys bladplet, hvor første registrering foretages 3.- 4. april. Det er vi selvfølgelig en del af, og indberettede resultater kan følges registreringsnet.