Sælger du varer til kunder i andre EU-lande?
Husk reglerne for moms

Når du som virksomhed sælger varer til kunder i andre EU-lande, gælder der særlige regler, hvis du vil undgå at opkræve dansk moms.
For at kunne sælge varen uden moms (momsfrit), skal følgende være opfyldt:
- Køberen skal være momsregistreret i et andet EU-land
Du skal kontrollere, at køberens momsnummer er gyldigt. Det gør du via EU’s momsregister, VIES. Husk at gemme dokumentation for kontrollen.
NB: Hvis der ved kontrollen i VIES ikke fremgår navn og adresse på køberen, skal du kunne dokumentere oplysningerne med eksempelvis registreringsbevis eller anden officiel dokumentation.
- Du skal kunne dokumentere, at varen er sendt ud af Danmark
Det er et krav fra SKAT, at du kan dokumentere, at varen rent faktisk er eksporteret ud af landet. Dette gælder især ved salg af fx landbrugsmaskiner, hvor vi ofte ser, at den nødvendige dokumentation mangler. I sådanne tilfælde risikerer du at skulle betale dansk moms af salget – også selvom varen er sendt til udlandet. - Salg til private i udlandet
Sælger du til en privatperson i et andet EU-land – fx en hest til en hobbykunde – skal du altid opkræve dansk moms, da momsfritagelsen kun gælder for salg til momsregistrerede virksomheder.
Du kan læse mere om kravene hos SKAT her:
https://toldst.dk/erhverv/eksport/levering-til-andre-eu-lande
Er du i tvivl om reglerne, eller har du brug for hjælp til at sikre korrekt dokumentation? Så er du altid velkommen til at kontakte os.