Vær med hvor gæsterne møder Roskilde Dyrskue

Frivillig med masser af oplevelser til følge
Er du landmand, arbejder eller har arbejdet i dansk landbrug?
Så har vi brug for dig på Roskilde Dyrskue. Bliv en del af fællesskabet bag Roskilde Dyrskues formidling. Du behøver ikke vide alt om dansk landbrug. Det vigtigste er, at du har lyst til at være med.
Grisestalden
I grisestalden går der en orne og 2 søer med små grise. Her kan gæsterne opleve rigtige grise og få en god snak om hvordan vi opdrætter grise i Danmark. I er 3-4 mand pr. vagt.
Dyrskuemælk
Vi pasteuriserer mælk fra Dyrskuestalden og deler smagsprøver ud af den helt friske mælk. Her går snakken om dansk mælkeproduktion.


Korn og halmladen
I Korn og Halmladen har vi fokus på afgrøder og kornsorter.
Hjælp bl.a. gæsten med at valse havre, male mel eller presse de populære mini halmballer.
Rundviser
I 2026 er der skoledag. Vi får brug for rundvisere til de 50 klasser der har tilmeldt sig rundvisning. Her er den bedste mulighed for at komme i kontakt med fremtidens fødevareforbrugere.

