Stort fremmøde og stærk faglighed på Planteavlsmøde 2025
Torsdag den 13. november samlede Østdansk Landboforening planteavlere fra hele regionen til årets Planteavlsmøde i Rønnede. Det blev en eftermiddag fyldt med viden, dialog og gensidig inspiration – og deltagerne gav efterfølgende udtryk for, at de gik hjem med et betydeligt fagligt udbytte.

Spørgelysten var i top på årets Planteavlsmøde
Fra første oplæg stod det klart, at deltagerne havde meget på hjerte. De mange spørgsmål og faglige diskussioner vidnede om et stort engagement i de aktuelle udfordringer og muligheder i planteproduktionen.
Især emner som ukrudtsstrategier, additiver og kommende reguleringer udløste både nysgerrighed og gode refleksioner blandt deltagerne.

Spørgelysten var i top på årets Planteavlsmøde
Afdelingsleder for Planteavl, Maja Folmer-Petersen, bød velkommen til årets planteavlsmøde og satte rammen for eftermiddagen. Hun takkede for det flotte fremmøde og lagde vægt på vigtigheden af både faglig opdatering og dialog i en tid, hvor planteavlen står over for mange nye forandringer. Herfra blev deltagerne taget videre ind i dagens spændende program.
Stærke oplægsholdere med relevante perspektiver
Både gæsteoplægsholder Bolette Palle Neve fra CropLife Danmark og Østdansk Landboforenings egne planteavlskonsulenter leverede oplæg på et højt fagligt niveau.
Indlæggene spændte bredt – fra nye vilkår for planteværn til praktiske erfaringer med sortsvalg, gødningsstrategier og de seneste tendenser inden for regulering.
Alle oplæg blev taget rigtig godt imod, og flere deltagere fremhævede efterfølgende, at oplægsholderne formåede at formidle både kompleks viden og praktiske anbefalinger på en let tilgængelig måde.

Netværk og vidensdeling på tværs
Efter de faglige indlæg blev der nydt en sandwich og noget at drikke, og stemningen lagde op til gode snakke og erfaringsudveksling.
Snakken gik livligt på tværs af bedrifter og erfaringer, og mange benyttede lejligheden til både at sparre, udveksle udfordringer og finde nye løsninger i fællesskab.
Et planteavlsmøde med stort udbytte
Deltagerne gav udtryk for, at de gik hjem med konkrete indsigter, nye perspektiver og faglig inspiration til det kommende dyrkningsår. Kombinationen af faglige oplæg, spørgelyst og netværk gjorde arrangementet til en eftermiddag, der blev værdsat af alle fremmødte.
Østdansk Landboforening takker for den store opbakning – og vi glæder os allerede til næste faglige samling.


