Stærk faglig start på vækstsæsonen for vores erfagrupper
Vækstsæsonen er lige rundt om hjørnet, og derfor samlede vi vores erfagrupper til et opstartsmøde med fokus på planlægning, viden og markedsindsigt.

På mødet blev årets aktiviteter i grupperne planlagt, og deltagerne fik samtidig to stærke faglige oplæg, der gav både perspektiv, indsigt og konkrete refleksioner med hjem.
Markedsudvikling fra Mollerup Mølle
Første oplæg kom fra Mollerup Mølle, repræsenteret af Lars og Claudio. Claudio indledte med en kort præsentation af virksomheden og gav herefter en aktuel markedsopdatering på både afgrøde- og gødningsmarkedet.
Han gennemgik udviklingen i Danmark, Europa og globalt og satte spot på de faktorer, der lige nu påvirker markederne – og i hvilken retning de potentielt bevæger sig.

Havefrøproduktion og specialafgrøder fra Vikima Seed
Dernæst tog Jens-Olav fra Vikima Seed over. Han gav et indblik i virksomhedens størrelse og rolle i markedet for havefrø. Oplægget satte fokus på både muligheder og udfordringer i produktionen af havefrø – herunder effekten af flere pesticidforbud og de praktiske aspekter af at dyrke specialafgrøder. Økonomien i produktionen blev ligeledes berørt.

Tak for et stærkt fremmøde
Det blev en eftermiddag med højt fagligt niveau, gode spørgsmål og værdifuld sparring på tværs af grupperne.
En stor tak til både oplægsholderne og alle deltagere for at kickstarte vækstsæsonen med engagement og nysgerrighed.
Ønsker du også at blive medlem af en Erfa-gruppe?
Kontakt en af vores planteavlskonsulenter og få mere viden, sparring og inspiration til dit landbrug. Vi hjælper dig gerne med at finde den gruppe, der passer bedst til dine behov.
