Østdansk besøger kunder
Tættere dialog og stærkere samarbejde i en tid fuld af muligheder for dansk landbrug

Foto: Direktør Mette Engel, Hans og Anita Ingemann
I Østdansk Landboforening arbejder vi kontinuerligt på at styrke relationen til vores medlemmer og kunder. Derfor tager vores direktør og afdelingsleder for Økonomi på kundebesøg. Seneste besøg var hos Hans Ingemann på Stevns, som driver en gård på 1400 hektar med bl.a. stor produktion af løg inden for. Formålet er at komme tættere på jer og få et endnu bedre indblik i, hvad der optager netop dig og din bedrift.
Formålet med besøgene
I Østdansk tror vi på, at et solidt samarbejde bygger på forståelse for hinandens behov, udfordringer og ambitioner. Derfor vil vi gerne i dialog om, hvad der fungerer godt, hvor du som kunde oplever størst værdi, og hvor vi sammen kan gøre det endnu bedre.
Mødernes agenda
Til mødet ser vi på status for det nuværende samarbejde og drøfter, hvad der fungerer godt i dag, samt hvor du oplever størst værdi. På den baggrund taler vi om mulige udviklingsområder, herunder hvordan vi kan styrke samarbejdet yderligere og skabe mere synlighed og åbenhed.
Vi vender også blikket mod det fremadrettede samarbejde og undersøger, hvordan vi bedst sikrer en fortsat smidig og værdifuld relation, herunder hvilke fælles fokusområder der kan understøtte dette.
Et erhverv under pres
Vi oplever dagligt, at dansk landbrug er under pres fra mange sider. Stigende krav til regulering, omfattende kontroller og et fortsat stort hensyn til miljøet skaber et betydeligt pres på både landmænd og rådgivere. Samtidig betyder den hastige konsolidering i erhvervet, at der stilles større krav til vores omstillingsparathed og evne til at rådgive i et stærkt reguleret felt. ”I Økonomiafdelingen har vi konstant fokus på at støtte vores kunder i at identificere nye optimeringsmuligheder på bedriften og sikre, at alle muligheder for udvikling bliver udnyttet bedst muligt,” fortæller afdelingsleder Stine Nørregren Bæk. Østdansk står klar med kompetent rådgivning, der hjælper dig med at navigere i et komplekst landskab.
Stærke rådgivningsmuligheder – også om natur og skat
Som en del af rådgivningen kan du trække på udtagningskonsulenterne, hvis du har spørgsmål om omlægning til minivådområder eller ønsker at vide mere om mulighederne for at udtage jord til natur. Derudover tilbydes der gratis skatterådgivning i forbindelse med omlægning til mere natur på din ejendom. Vi ønsker at sikre, at du får den bedst mulige vejledning, uanset om det handler om økonomiske optimeringer eller nye miljøtiltag.
Vi glæder os til dialogen
Har du spørgsmål eller ønsker at booke et besøg, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at mødes!
