Tak for et stærkt økonomiårsmøde i Østdansk
Det var en fornøjelse at samle så mange engagerede landmænd og samarbejdspartnere til en eftermiddag med faglighed, indsigt og perspektiv på fremtiden

Indblik i 2025 – hvor står vi?
Vores egen Line Hansen gav et indblik i de foreløbige regnskabstal for 2025. Billedet tegner sig nu tydeligere:
- Stigende udbytter i planteavlen
- Lavere afregningspriser på korn
- Fald i grisepriser – dog med store variationer
- Mindre forskel på beregnet notering og pulje
- Stigende mælkepris
- Uændrede foderomkostninger
- Rentefald
Det understreger én ting: Der er fortsat stor forskel på, hvor indtjeningen skabes – og hvor potentialet ligger.
Grøn trepart og kvælstof – hvad ved vi nu?
Zwanita Reinders satte fokus på den grønne trepart, kvælstofregulering og retention.
Budskabet var klart: Der er stadig usikkerhed – men vi ved nok til at handle nu.
Det anbefaler vi, at du gør allerede i dag:
- Tjek din markudledning på landmand.dk
- Lav en plan med din planteavlskonsulent
- Tag fat i en udtagningskonsulent
- Inddrag din bestyrelse
- Brug din økonomikonsulent aktivt
Og vigtigst af alt:
👉 Start med dine egne data
Registrér – uanset om det er i Mark Online, FarmTracking eller din notesbog.
Fra data til beslutninger
Dine registreringer er fundamentet for:
- Årsrapporten – resultat og finansiel styring
- Driftsgrensanalyse – hvor tjener du dine penge?
- Benchmark – hvordan performer du ift. andre?
- Fraktil- og udbytteanalyser – hvor er dit potentiale?
Ny kvælstofregulering – store forskelle fra bedrift til bedrift
Jakob Krogh fra SEGES Innovation gav konkrete perspektiver på den kommende regulering:
- Effekten varierer markant (350 – 1.750 kr. pr. enhed i eksemplerne)
- Efterafgrøder bliver et must fra 2027
- Tidlig markplanlægning er afgørende
- Flere scenarier og “leg med planen” anbefales
- Der arbejdes på en markedsplads for kvoter
👉 Det vigtigste budskab: Kend din retention – det er afgørende for din fremtidige økonomi.
Brug værktøjerne aktivt
Michael Højholdt viste, hvordan værktøjer på landmand.dk kan bruges aktivt til optimering af driften – og de bliver løbende udbygget og forbedret.
Afslutning – det hele starter med dig
Fælles for alle oplæg var én tydelig pointe:
De bedste beslutninger starter med dine egne data – og den måde, du vælger at bruge dem på.
👉 Har du brug for sparring på, hvad det betyder for din bedrift?
Så tag fat i din økonomikonsulent eller planteavlskonsulent i Østdansk – vi står klar til at hjælpe dig fra indsigt til handling.
Du er altid velkommen til at kontakte os for mere information:








