Bliv udstiller til ‘Sommer på Axelborg’ – og vis dine økologiske produkter frem
Mød forbrugerne, skab synlighed for dine økologiske produkter og bliv en del af en inspirerende dag i hjertet af København.

Økologisk ‘Sommer på Axelborg’ – vil du med som udstiller?
Søndag den 17. august kl. 13.00–17.00 inviterer Landbrug & Fødevarer til ‘Sommer på Axelborg’ – en dag, hvor dørene åbnes for danskerne og fylder huset og tagterrassen med økologiske produkter, spændende talks og levende musik. Det bliver en inspirerende eftermiddag med fællesskab, smagsoplevelser og fokus på økologi i hjertet af København – netop i den uge, hvor Europas øjne er rettet mod Danmark og økologien.
Sommer på Axelborg’ er en økologisk sommerfest midt i København med smagsprøver, talks og musik. Som producent får du en unik mulighed for at møde forbrugerne og fortælle din historie. Dagen byder på både faglig inspiration og masser af synlighed for dine produkter.
Bliv en del af dagen som udstiller
Som producent har du en unik mulighed for at møde forbrugerne direkte og give dem smagsprøver på dine produkter, fortælle din historie – og sælge dine varer.
Fordele for dig som udstiller:
-
Din egen stand på en af Axelborg-tårnets smukke etager med plads til både smagsprøver og salg via MobilePay
-
Eksponering af din virksomhed og produkter gennem Landbrug & Fødevarers kanaler
-
Overnatning på hotel i København fra søndag til mandag – så du kan nyde dagen uden stress
-
Billetter til Organic Summit i Den Sorte Diamant mandag den 18. august – for endnu mere netværk og faglig inspiration
Tilmelding
Vil du være med? Tilmeld dig ved at kontakte Jane Korsgaard på jko@lf.dk
