Med Landbrugspolitisk Forum som bagland, er der 20. juni 2025 indsendt et grundigt gennemarbejdet høringssvar til Vandområdeplanerne 3-ll.
Fjord, kyst, nor og flere andre typer vandområder på hele Sjælland er gennemarbejdet for tal og målinger, der er vigtige at tage med i betragtningerne, når vandområdeplanerne skal lægges.
Der rejses blandt andet spørgsmål om, hvorvidt den nuværende praksis er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, og hvordan skærpede krav kan påvirke miljømål og landbrugskrav i fremtiden.
Jens Kahr og Erik Hansen Blegman, begge erhvervspolitiske konsulenter hos Vkst, fortæller her i videoen om det grundige bagvedliggende arbejde, som ligger til grund for høringssvaret.
Landbrugspolitisk Forum består af foreningerne VKST, Landøkonomisk Selskab, Østdansk Landboforening og Nordsjællands Landboforening. Foreningerne er alle hjemmehørende på Sjælland, Lolland og Falster og repræsenterer tilsammen 2.792 landmænd.

