Kom godt i gang med ESGreenTool
– og få hjælp af Østdansk Landboforenings konsulenter

Maj er en oplagt måned at komme i gang med ESGreenTool.
Med værktøjet kan du både få overblik over bedriftens klimaaftryk og dokumentere din indsats inden for miljø, sociale forhold og ledelse. Samtidig er der lige nu et attraktivt tilbud på både oprettelse og onboarding.
ESGreenTool Climate gør det muligt at beregne den aktuelle klimabelastning på landbrugsbedriften og hurtigt få overblik over de virkemidler, der kan reducere CO2-udledningen mest effektivt. Værktøjet kan også beregne produktaftryk for blandt andet slagtekyllinger, æg, grise og afgrøder på baggrund af bedriftens egne data. Har du skov registreret, kan du samtidig få et samlet billede af både udledninger og optag.
Dokumentation, der kan bruges i dialogen med banken
Med ESGreenTool Report kan du dokumentere konkrete tiltag inden for miljø, ledelse og sociale forhold. Rapporten rummer mere end 100 målepunkter og kan blandt andet bruges til at skabe overblik over arbejdsforhold, biodiversitet, medicinforbrug og dødelighed. Det gør den relevant som dokumentation i dialogen med banker og andre samarbejdspartnere, der efterspørger indsigt i bedriftens ESG-indsats.
Særligt tilbud i maj
I hele maj er det muligt at tilmelde sig ESGreenTool uden oprettelsesgebyr og samtidig få gratis onboarding. Tilmeldes ESGreenTool Climate eller Report senest 31. maj 2026, bortfalder oprettelsesgebyret på 1.350 kr., og der følger en times gratis opstartssamtale med pr. telefon. Onboardingen gennemføres inden for 14 dage efter køb.
Hos Østdansk Landboforening står vores konsulenter klar til at hjælpe dig godt i gang. Vi kan rådgive om, hvordan ESGreenTool kan bruges på netop din bedrift, hjælpe med at skabe overblik over dine data og støtte dig i arbejdet med både klimaberegninger og ESG-dokumentation.
Gratis webinar om ESGreenTool Climate og Næsgaard Mark
Har du dine marker registreret i Næsgaard Mark, er der ekstra meget at hente. Den 19. maj kl. 9.30 afholdes et gratis webinar, hvor deltagere kan se, hvordan markdata kan bruges direkte i ESGreenTool Climate. Det giver mulighed for at beregne et mere præcist klima- og produktaftryk for bedriften og få et bedre grundlag for at arbejde målrettet med reduktion af CO2e-udledningen.
På webinaret får deltagerne blandt andet indsigt i, hvilke data der kan deles fra Næsgaard Mark til ESGreenTool Climate, hvordan integrationen fungerer i praksis, og hvordan oplysningerne kan bruges til at skabe et mere præcist klimaaftryk for bedriften.
Eksperter deler viden på webinaret
På webinaret møder du Dorte Selsmark, senior UX/UI designer i ESGreenTool Climate hos SEGES Innovation, Karsten Folmer, product owner for Næsgaard Mark hos Datalogisk, og Alice Thoft Christensen, specialkonsulent i ESGreenTool Climate hos SEGES Innovation. De deler deres viden og svarer på spørgsmål undervejs.
Webinaret henvender sig til landmænd og rådgivere, der arbejder i Næsgaard Mark, og til alle, der ønsker at bruge egne data til mere præcise klimaberegninger eller blot vil vide mere om samspillet mellem de to programmer.
Kan du ikke deltage på dagen, kan det stadig betale sig at tilmelde sig, da optagelsen sendes efterfølgende til de tilmeldte.
