Jordfordeling: Husk relaksationsomkostninger og dialog med panthaver
Overvejer du jordfordeling eller ændringer i dine arealer, anbefaler vi, at du tager dialogen med din økonomirådgiver i god tid

Når der sker jordfordeling, kan der opstå relaksationsomkostninger og panthaverhøring, hvis en del af en pantsat ejendom udgår af pantet. Disse omkostninger dækkes ikke af staten i forbindelse med Den Grønne Trepart – og skal derfor betales af landmanden selv.
Når arealer udtages eller overdrages, skal realkredit- og pengeinstitutter godkende ændringen i pantet. Det sker gennem en panthaverhøring, og i nogle tilfælde kan långiver kræve et ekstraordinært afdrag, før relaksationen kan godkendes og tinglyses.
Omkostningerne varierer mellem institutterne og afhænger ofte af sagens kompleksitet og sagsbehandlingstid. Derfor er det vigtigt at have overblik over både proces, vilkår og økonomi, før man indgår en jordfordelingsaftale.
👉 Overvejer du jordfordeling eller ændringer i dine arealer, anbefaler vi, at du tager dialogen med din økonomirådgiver i god tid.
Det kan give et bedre beslutningsgrundlag og sikre, at både finansiering og proces hænger sammen.
