Introduktion og ny viden med hjem til bestyrelsen i Østdansk Landboforening
Nyeste medlem af bestyrelsen, Jesper Karlshøj Hansen mødte formandskabet og blev introduceret til huset Axelborg

Nyeste medlem af Østdansk Landboforenings bestyrelse, Jesper Karlshøj Hansen deltog i introdag for nye bestyrelsesmedlemmer ved foreninger under Landbrug & Fødevarer.
En hel dag fra kl. 9 til 20.30 var flere nye bestyrelsesfolk fra hele landet samlet til en spændende introduktion. På programmet var bl.a. rundtur på Axelborg, fortællinger om de forskellige afdelingers arbejde, og afslutning med en fantastisk udsigt fra tagterrassen over Tivoli. Eftermiddagen gik med tre inspirerende timer med formandskabet for L&F og aftenen blev afsluttet med fælles middag, hvor netværker blev opbygget til gavn for det fremtidige arbejde i foreningernes bestyrelser landet over.
En rigtig god dag med masser af inspiration og godt selskab!