Husk at tjekke dine B‑rater for 2026
En vigtig påmindelse, hvis dine B‑rater for 2026 ikke længere fremgår af Betalingsservice

Oplever du manglende betaling via Betalingsservice?
Vi vil gerne gøre opmærksom på, at nogle kunder oplever, at deres B‑rater for 2026 ikke bliver betalt automatisk via Betalingsservice — selvom de tidligere har været tilmeldt.
Hvorfor bliver betalingerne for B-rater annulleret?
SKAT kan foretage en genberegning af ejendomsværdiskatten, hvilket ændrer din forskudsregistrering.
Sker denne ændring efter, at Betalingsservice er dannet, bliver de planlagte B‑skatterater automatisk annulleret i Betalingsservice.
Hvad skal du gøre?
Hvis dine B‑rater er annulleret:
- Du skal selv betale B‑skatten manuelt
- Betalingsoplysninger kan hentes i Skat Borger under betalingsinfo
Hvad er B‑rater?
B‑rater er de månedlige betalinger af B‑skat, som du selv skal indbetale til SKAT, når du har B‑indkomst. Det gælder f.eks., hvis du:
- driver selvstændig virksomhed
- får honorarer
- har indkomst, hvor der ikke bliver trukket skat automatisk
B‑skatten bliver typisk opkrævet i 10 rater om året – alle måneder undtagen juni og december.
Vi anbefaler, at du:
- Tjekker om dine B‑rater for 2026 stadig ligger i Betalingsservice
- Henter betalingsinfo i Skat Borger, hvis raterne mangler
- Betaler manuelt for at undgå renter
- Kontakter din økonomikonsulent for hjælp
