Hensigtserklæringer: Din genvej til lavere krav i særligt udfordrede oplande

Ekstensivering i 2027 kan tælle som færdigt projekt og give oplandet en langt højere effekt end braklægning.

Det forventes, at der kan indsendes hensigtserklæringer fra den 8. april og indtil primo maj. Vi opdaterer, når datoerne er endeligt fastlagt.

Forstå mulighederne for reduceret markregulering med hensigtserklæringer

I trepartsaftalen er der åbnet for, at lodsejere i særligt belastede oplande kan nedbringe deres markregulering ved at forpligte sig til kommende udtagningsprojekter – eksempelvis vådområder eller lavbundsprojekter. Det er en overgangsordning, der kun er mulighed for at tilmelde sig i 2026.

Det betyder, at hvis du søger en ordning, så arealet er ekstensiveret i 2027, vil det indgå i beregningen af arealomlægningen med den forventede effekt af det færdige projekt – også selvom projektet endnu ikke er påbegyndt. Denne effekt er markant større end effekten af almindelig brak, og kan derfor være et vigtigt bidrag til at reducere den samlede regulering i oplandet.

Der er dog fortsat flere åbne spørgsmål om både regler, effekter og konsekvenser. Nedenfor får du et samlet overblik, så du bedre kan vurdere, om du bør gøre brug af ordningerne.

 

Tre muligheder for at afgive en hensigtserklæring

Der findes tre forskellige veje til at tilkendegive, at et areal forventes inddraget i et fremtidigt projekt. Valget afhænger både af, hvordan arealet anvendes i dag, og hvilke bindinger du er villig til at acceptere fremover.

 cc

1. Permanent ekstensivering

En eksisterende ordning, hvor arealet tages varigt ud af drift.

Kendetegn:

• Tinglyste dyrkningsrestriktioner.
• Forpligtelse til at deltage i et kommende projekt.
• Ingen ekstra kompensation, når projektet senere gennemføres.
• Det forventes, at der ikke tildeles udvaskningskvote.

.. c 

2. Midlertidig ekstensivering + hensigtserklæring i MARS

Videreførelse af bioordningen ”Biodiversitet og bæredygtighed”, hvor arealer tages ud af drift for en midlertidig periode.

Kendetegn:

• Mulighed for at styrke oplandets markregulering, hvis der samtidig afgives hensigtserklæring i MARS.
• Ved gennemførelse af projektet kan arealet fortsat indgå i jordfordeling til almindelig værdifastsættelse.
• Bindende kun i tilskudsåret, men:
  → Hvis arealet ikke er ekstensiveret i 2027, bortfalder effekten på markreguleringen.

x

3. Øvrige arealer + hensigtserklæring i MARS

Her kan du indsende en hensigtserklæring, selv om arealet i 2026 allerede er:

• Tilsået med vinterafgrøde
• Søgt som GLM10-brak
• Anmeldt som småbiotop

Kendetegn:

• Erklæringen skal afgives senest i starten af maj (endelig dato afventer SGAV).
• Foregår via en enkel proces i MARS.
• Erklæringen er ikke bindende, og kan frit trækkes tilbage.
• Det forventes, at der i 2027 skal søges enten Midlertidig eller Permanent Ekstensivering for at bevare effekten ift. markreguleringen.

 

Forhold, der stadig afklares

Opdatering af retentionskortet

Der undersøges i øjeblikket, om det teknisk kan lade sig gøre at indregne den forventede effekt af et færdigt projekt direkte i retentionskortet.
Dette kan få betydning for bedrifter med dræn, der krydser projektområder.

Udvaskningskvote – tildeles den fremover?

Det forventes, at arealer i:

• Permanent ekstensivering
• Midlertidig ekstensivering med hensigtserklæring

…ikke får tildelt udvaskningskvote.
Hvilke typer arealer der fortsat kan opnå kvote, er endnu ikke fastlagt.

v

Hvilke oplande omfattes?

Hensigtserklæringer giver kun markreguleringsmæssig effekt, når arealet ligger i et ”særligt udfordret opland”, herunder vist som du gule oplande.
SGAV opdaterer oplandsafgrænsningerne i september 2026, så ordningen forventes at komme til at omfatte flere oplande.

Udkast – Afgræsning af kystvandoplande. Kilde: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Gule arealer er særlig udfordrede kystvandoplande og i de oplande vil en hensigtserklæring reguler effekten. 

m

Hvilke arealer kan indgå i ordningerne?

Som udgangspunkt skal der allerede foreligge et skitseprojekt for vådområde eller lavbund, før effekten af det færdige projekt kan tælle med.
Der arbejdes dog på en model, hvor kommunerne kan oprette nye skitseprojekter på baggrund af lodsejeres hensigtserklæringer. Det er endnu ikke endeligt afklaret.

,

Kan projekterne gennemføres efter trappemodellen?

For at effekten af et fremtidigt projekt kan bruges i markreguleringen, skal projektet følge den såkaldte trappemodel.
Tidsplanen er meget ambitiøs, og der skal en stor indsats til for at gennemføre de mange planlagte projekter.
Kommuner, Naturstyrelsen og lodsejere kan dog alle søge tilskud til projekterne og dermed bidrage til, at tidsplanerne kan overholdes.

v

Trappemodel: Medtælling af vådlægningseffekt fra ekstensiveringstidspunkt

Kilde: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.