Grøn Trepart - Kommunernes tidsplan
Skitseplaner skal være færdige og godkendes i kommunalbestyrelsen før nytår

Som landmand med planer om omlægning i forbindelse med Grøn Trepart, kan det være fornuftigt at sætte sig ind i kommunens tidsplan for projektet. Jo større din plan om omlægning er og jo flere lodsejere den berører des længer behandlingstid skal du naturligt nok regne med.
- Juni 2025 – Der tagnes udkast til omlægningsplaner
- august 2025 – Den lokale trepart behandler den endelige plan
- september og oktober 2025 – Planen behandles politisk
- løbende fra nu af – kontakt med lodsejere , prioritering og ansøgning af projekter.
Lige nu har de kommunale medarbejdere travlt med at indtegne skitseprojekter ind i MARS og regne på hvilke indsatser der har den største effekt. Men alt dette er teori og kan ikke blive til noget uden lodsejernes viden om de eksakte områder. Alle kommuner gør derfor tydeligt opmærksomme på, at de ønsker tæt dialog med lodsejerne – gerne så tidligt i projektet som muligt.
Har du et område, hvor du forestiller dig, at der kan drøftes omlægninger, skal du ikke tøve med at henvende dig til din kommune. Alle indsatser er frivillige og du har ingen forpligtelser, før den endelige aftale er på plads og underskrevet.

