God faglig aften om ny kvælstofregulering i Østdansk Landboforening

Aftenen bød på oplæg fra Tavs Nyord, SEGES Innovation, og Maja Folmer‑Petersen, Østdansk Landboforening.

To stærke oplægsholdere

Vi havde for nylig en både velbesøgt og lærerig aften i Østdansk Landboforening, hvor medlemmerne fik solid faglig indsigt i den nye kvælstofregulering og dens konsekvenser for de enkelte bedrifter. Aftenen bød på oplæg fra Tavs Nyord, SEGES Innovation, og Maja Folmer‑Petersen, Østdansk Landboforening.

Salen var fyldt med engagerede landmænd, og dialogen bar præg af stor interesse og mange spørgsmål til, hvordan reguleringen kommer til at påvirke hverdagen på bedrifterne. Debatten var både konstruktiv og energifyldt og viste tydeligt branchens ønske om at finde løsninger, når regulering og virkelighed skal mødes.

Fra overblik til praksis – hvad betyder den nye regulering?

Maja Folmer‑Petersen gav deltagerne en konkret gennemgang af, hvordan udledningskvoter og virkemidler fremover skal håndteres på bedriftsniveau. Hun gav samtidig et kort tilbageblik på efterårets introduktion til de centrale begreber og forklarede, hvordan de politiske modeller og oplandsberegninger danner grundlaget for de nye kvoter.

Da de endelige retningslinjer først forventes i september, arbejder SEGES allerede nu med prognoser, som landmændene kan bruge i deres planlægning for 2027 og frem.

Markplanlægning: Ind i værktøjerne og tættere på virkeligheden

På aftenen blev der også arbejdet med udledningsberegninger i MarkOnline, hvor data om markplaner og gødningsplaner viser, hvordan hver enkelt bedrift kan komme i mål med sin kvote. Eksemplerne viste store forskelle mellem oplande, både i forhold til udledningskrav og behovet for efterafgrøder og mellemafgrøder.

Et centralt budskab var, at løsningerne bliver meget individuelle. Forskellige afgrøder, varierende retention og bedrifternes sædskifte spiller en afgørende rolle i, hvordan man bedst tilpasser sig de nye krav.

Konkret regneeksempel: Fra raps til hvede – og måske vårbyg?

Maja gennemgik en række scenarier for en konkret bedrift, hvor forskellige kombinationer af afgrøder, efterafgrøder og tildelingsniveauer af kvælstof blev afprøvet. Flere af eksemplerne viste, hvor udfordrende det kan være at få især få hektar i et mindre opland i mål, og hvordan braklægning eller afgrødeskift nogle gange er nødvendigt for at holde sig inden for kvoten.

Økonomien blev også bragt i spil. Beregningerne viste, at selvom vårbyg ofte er den billigste løsning ift. regulering, kan hvede give et højere dækningsbidrag, hvilket gør valget mindre entydigt. Derfor er det afgørende, at den enkelte landmand kender sin økonomi ned på afgrødeniveau, når beslutningerne skal træffes.

Sædskifte, efterafgrøder og retention – hvad virker hvor?

Aftenen rundede også en række eksempler på, hvordan forskellige sædskifter og virkemidler påvirker udledningen. Efterafgrøder, mellemafgrøder, tidlig såning af vintersæd og brugen af frøgræs blev nævnt som centrale virkemidler, der kan flytte udledningen markant – især når de kombineres strategisk over flere år.

Der blev desuden vist eksempler på, hvor stor betydning retentionen har, selv når markerne ellers behandles ens. Små forskelle i retention kan give store udledningsforskelle, og derfor er kortgrundlaget på landmand.dk et vigtigt værktøj i planlægningen.

Tak for et stærkt fagligt fremmøde

Budskabet fra aftenen var klart: Landbruget står over for store forandringer, men ved at kombinere faglig viden, praktiske værktøjer og samarbejde på tværs af bedrifter kan vi finde løsninger, der både er økonomisk og miljømæssigt bæredygtige.

Tak til alle fremmødte for jeres engagement og nysgerrighed – og ikke mindst til oplægsholderne for at skabe et solidt fagligt fundament for de beslutninger, der skal træffes i den kommende tid.

Du er altid velkommen til at kontakte os for mere information: