Foreløbig prognose for den nye kvælstofregulering

Kvælstofregulering – ny prognose kan ændre markplanerne for 2027

Fra den 1. januar 2027 træder den nye kvælstofregulering i kraft. Det betyder, at systemet, vi kender i dag med en gødningskvote og et efterafgrødekrav til hver bedrift, forsvinder. I stedet får hver bedrift nu en udledningskvote, som bestemmer hvor mange kg kvælstof den enkelte bedrift må udlede til kysten. Hvis en bedrift har jord i flere kystvandoplande, vil der komme en udledningskvote til hvert kystvandopland.

Ikke alle faktorer i den nye lovgivning er helt på plads endnu, og meget er blevet forsinket pga. folketingsvalget og regeringsdannelsen. For at hjælpe landmænd og konsulenter offentliggjorde SEGES Innovation i januar 2026 en prognose på, hvordan kvælstofreguleringen ville ramme. Prognosen er siden blevet indarbejdet i MarkOnline og Næsgaard Mark, og mange bedrifter har fået lavet en markplan for 2027, med hjælp af disse programmer.

I sidste uge kom Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) med en foreløbig prognose for udledningsgrænserne i den nye kvælstofregulering. Prognosen fra SGAV er på nogle områder meget forskellig fra prognosen fra SEGES. De endelige tal fra SGAV kommer først til september 2026.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan den nye prognose fra SGAV vil påvirke din bedrift, så kan du indtaste dit CVR-nummer i kvoteberegneren på Landmand.dk.

Kystvandoplande, som måske får en hårdere regulering

I tabel 1 er anført nogle kystvandoplande, hvor der med de foreløbige udledningsgrænser fra SGAV er lagt op til en væsentlig hårdere regulering end hvad der fremgik af SEGES Innovations prognose fra januar 2026.

I vores område er det særligt Faxe Bugt, Køge Bugt, Avnø Fjord og Bornholm, som ser ud til at blive hårdere ramt.

Nr	Kystvand	Areal, ha	Regulering til brakpunkt	Kvotemodel	Udledningsloft i pct. af brakpunkt	Kvoteprognose (SEGES)
111	Lister Dyb	118.276	Ja	Hybrid	100	166
221	Skagerrak	60.982	Ja	Hybrid	100	161
46	Fakse Bugt	14.116	Ja	Hybrid	100	155
56	Østersøen, Bornholm	33.078	Nej	Hybrid	112	158
201	Køge Bugt	43.167	Ja	Hybrid	100	146
137	Randers Fjord, ydre	10.215	Ja	Hybrid	100	145
119	Vesterhavet, syd	11.426	Ja	Hybrid	100	140
113	Flensborg Fjord, indre	1.919	Ja	Hybrid	100	136
136	Randers Fjord, indre	169.116	Ja	Hybrid	100	134
146	Norsminde Fjord	6.935	Ja	Hybrid	100	134
225	Nordlige Kattegat, Ålbæk B	25.296	Nej	Hybrid	124	153
95	Storebælt, SV	9.003	Nej	Hybrid	112	141
89	Lunkebugten	1.000	Nej	Hybrid	128	153
37	Avnø Fjord	9.310	Nej	VISA	139	162
121	Grådyb	104.470	Ja	Hybrid	100	121

Kystvandoplande, som måske får en lempeligere regulering

I tabel 2 er vist 15 kystvandoplande, hvor der med de foreløbige udledningsgrænser fra SGAV er lagt op til en væsentlig lempeligere regulering end hvad der fremgik af SEGES Innovations prognose fra januar 2026.

I vores område er det især Basnæs Nor, Stege Bugt og Grønsund, som muligvis får en mildere regulering.

Nr	Kystvand	Areal, ha	Regulering til brakpunkt	Kvotemodel	Udledningsloft i pct. af brakpunkt	Kvoteprognose (SEGES)
129	Nissum Fjord, ydre	17.798	Nej	VISA	214	100
207	Nakskov Fjord	18.565	Nej	VISA	211	100
209	Rødsand og Bredningen	20.732	Nej	VISA	211	100
48	Stege Bugt	13.432	Nej	VISA	209	100
200	Kattegat, Nordsjælland	12.366	Nej	VISA	189	100
24	Isefjord, ydre	5.608	Nej	VISA	187	100
84	Kerteminde Fjord	1.434	Nej	VISA	186	100
96	Storebælt, NV	7.433	Nej	VISA	186	100
224	Nordlige Lillebælt	20.944	Nej	VISA	177	103
85	Kertinge Nor	1.014	Nej	VISA	172	100
219	Århus Bugt syd, N Bælthav	20.984	Nej	VISA	195	131
142	Stavns Fjord	571	Nej	VISA	164	100
208	Femerbælt	25.152	Nej	VISA	210	149
17	Basnæs Nor	3.065	Nej	VISA	139	100
45	Grønsund	13.307	Nej	VISA	131	100

Overgangsåret står lige for døren – Vær opmærksom på følgende:

Dyrkningsåret 2026/2027 bliver et overgangsår. Det betyder, at du i efteråret 2026 fortsat skal følge de nuværende regler.
Fra 1. august og efter høst 2026 skal du tage udgangspunkt i dit planlagte sædskifte – både i forhold til vintersæd, raps og placering af efterafgrøder, mellemafgrøder og tidlig såning af vintersæd.
Ændringer i efterafgrøder, mellemafgrøder og tidlig såning af vintersæd skal indberettes senest den 10. september.
I efteråret 2026 kan vinterraps og vintersæd gødes efter samme regler som tidligere år.
Reglerne ændrer sig fra efteråret 2027.
Arealer, der i fællesskemaet er anmeldt som brak i 2026, skal fortsat ligge brak indtil 1. januar 2027.
Herefter kan du forvente fortsat at skulle have brak på arealer med lav retention for at overholde kravene i den nye kvælstofregulering.

Hvad betyder det for dig?

Hvis du driver landbrug i en af de kystvandoplande, hvor prognosen har ændret sig meget, er det fuldt forståeligt, hvis du er usikker på fremtiden for din bedrift. Du er naturligvis velkommen til at kontakte din planteavlskonsulent, og tage en snak om situationen. Vi kan også hjælpe med at regne på en foreløbig markplan for høst 2027.

Det er vigtigt at huske, at tallene stadig er en prognose, og situationen kan derfor ændre sig for alle, når de endelige udledningsgrænser kommer til september 2026.

Kan jeg så raps efter høst 2026?

Ja det kan du godt. Der er flere gode grunde til at så raps i år. Rapsprisen er høj, og efteråret 2026 er sidste år du må bruge kerb (husk at salgsfristen er 31/7-26). Du skal dog være opmærksom på, at raps har en høj udvaskning det år den høstes. Derfor kan det blive nødvendigt at så en efterafgrøde efter høst af rapsen i 2027. Såning af raps i august 2026, kan derfor give rigtig meget vårsæd til høsten 2028.

Skal jeg have flere efterafgrøder efter høst 2026?

Nej. Lovgivningen giver dig ingen fordele ved at så flere efterafgrøder efter høst i 2026, end du har planlagt. Du skal naturligvis stadig tilså de arealer, som er indberettet med pligtige-, husdyr- eller målrettede efterafgrøder.

Nogle steder bliver 2027 et år med mange efterafgrøder, og 2028 bliver et år med rigtig meget vårsæd. Derfor kan det være en fordel at så meget vintersæd i efteråret 2026. Det bliver nemlig sidste efterår, som kører med de gamle regler.

Centrale emner til at forstå den nye kvælstofregulering

Hvert kystvandopland får en målbelastning, som er et udtryk for den mængde kvælstof, det pågældende kystvandoplande må udlede. Ud fra målbelastningen i det enkelte kystvandopland, udregnes en udledningskvote til hver enkelt mark i kystvandoplandet. Der bliver tre centrale nøgletal i forhold til at forstå den nye kvælstofregulering og hvordan den påvirker din bedrift:

Udledningskvote, kg N/ha:

Nøgetallet for hvor mange kg N/ha, der må udles fra din bedrift. Tallet varieret inden for bedrifter inden for samme kystvandopland afhængig af retention for bedriftens marker. Retention betyder fastholdelse og er et mål for, hvor meget kvælstof, der tilbageholdes eller omdannes inden det når kystvandet.

Vårbyg med efterafgrøde, kg N/ha:

årbyg med efterafgrøde bliver den nye reference for reguleringstryk, hvor bedriftens udledningskvote skal ses i forhold til vårbyg med efterafgrøde. Nøgletallet definerer, hvor stor udledningen vil være, hvis hele dit areal var med vårbyg med efterafgrøde.

Kvote i % af vårbyg med efterafgrøde = reguleringstryk:

Dette nøgletal defineres som reguleringstrykket. Det beskriver forholdet mellem din udledningskvote og udledningen fra vårbyg med efterafgrøde. Har du et reguleringstryk på 100, svarer det til, at hele dit areal vil reguleres svarende til, at alle marker på bedriften var med vårbyg med efterafgrøde. Dette kaldes også braklægingspunktet. Jo større reguleringstrykket er, jo større frihed har man til at variere sædskiftet med en større andel vintersæd.

Kontakt gerne planteavlsteamet, hvis du har spørgsmål eller bliver i tvivl om noget