Forbud mod flere pesticider med PFAS-aktivstoffer giver konsekvenser for kartoffel- og kornproduktion

I december 2024 offentliggjorde GEUS en rapport, der afdækker dannelsen af det giftige nedbrydningsprodukt trifloureddikesyre (TFA) fra visse pesticider. Rapporten, “TriFluPest”, analyserer fem godkendte aktivstoffer, der indeholder C-CF3-grupper, også kendt som PFAS-pesticider, og konkluderer, at disse kan danne TFA i varierende mængder. Som følge heraf har Miljøstyrelsen startet en revurdering af de produkter, der indeholder disse aktive stoffer – herunder et sjette stof, hvor der er kendt risiko for TFA-dannelse på europæisk plan.

Efter en partshøring med producenterne har Miljøstyrelsen truffet afgørelser om at tilbagekalde godkendelsen af flere pesticider. Disse produkter bliver nu forbudt at anvende efter fastsatte datoer. Baggrunden for forbuddet er, at TFA er et meget langsomt nedbrydeligt stof, der udvaskes til grundvandet og dermed udgør en risiko for miljø og sundhed.

Særligt for kartoffelavlere betyder forbuddet mod aktivstoffet fluazinam (f.eks. Shirlan Ultra) store udfordringer. Fluazinam er et vigtigt middel til forebyggelse af kartoffelskimmel, især i kartofler med lang vækstsæson, som chips-, pommes frites- og stivelseskartofler. Uden dette middel kan det blive svært at holde skimmel under kontrol, hvilket kan påvirke både udbytte og kvalitet – især for læggekartofler, der er afgørende for næste års høst.

Ligeledes vil forbuddet mod aktivstoffet fluopyram (f.eks. Propulse) påvirke bekæmpelsen af kartoffelbladplet, hvilket kan resultere i mindre udbytte og øgede produktionsudfordringer.

For at håndtere disse udfordringer arbejder SEGES Innovation, forskere, forædlere og kartoffelbranchen aktivt med at finde alternative løsninger. På kort sigt testes nye kemiske og biologiske midler, der kan erstatte fluazinam og fluopyram. På længere sigt er der fokus på at udvikle og opformere kartoffelsorter med øget resistens mod skimmel, selvom resistensforædling for kartoffelbladplet er mere kompleks, da ingen kendte resistensgener er tilgængelige for denne sygdom.

Derudover arbejdes der med at udvikle dyrkningssystemer, der kan holde smittetrykket lavt i marken – både nationalt og globalt – for at mindske risikoen for mutationer og fremkomsten af mere aggressive skimmelstammer.

Landbrugets aktører, herunder avlere og rådgivere, skal nu vurdere, hvordan de bedst kan tilpasse sig de nye regler og minimere tab. Dette gælder især for avlere af stivelseskartofler, hvor der skal findes nye strategier for skimmelbekæmpelse.

Ud over fluazinam og fluopyram har Miljøstyrelsen forbudt 16 andre produkter, som enten ikke har været solgt i Danmark eller vurderes at have gode alternativer. Disse forbud træder i kraft ved udgangen af 2025, og der gælder en kortere overgangsperiode for opbevaring og anvendelse.

Miljøstyrelsen arbejder fortsat med sagsbehandlingen af andre PFAS-baserede pesticider. Det forventes, at afgørelser først offentliggøres efter august 2025, og konsekvenserne for disse produkter er endnu ukendte.

De nye forbud mod pesticider med PFAS-aktivstoffer markerer en betydelig ændring for landbruget i Danmark. Branchen står nu over for at finde nye løsninger for at sikre effektiv sygdomsbekæmpelse, især i kartoffelproduktionen, samtidig med at man tager hensyn til miljøet og den langsigtede bæredygtighed.

—

Har du spørgsmål eller ønsker mere information? Kontakt os gerne for rådgivning om, hvordan din virksomhed kan håndtere de nye regler.