Mandag den 3. maj er sidste frist for at indsende hensigtserklæringer.
Ordningen er relevant for arealer i de gule, særligt belastede oplande, hvor der er sammenfald mellem midlertidig ekstensivering, GLM10-brak eller vintersæd og et eksisterende skitseprojekt for et vådområde- eller lavbundsprojekt.
En hensigtserklæring giver mulighed for, at arealet kan indgå i den fremtidige markregulering med den forventede effekt af et færdigt projekt, hvis den såkaldte trappemodel følges. Det indebærer, at der skal søges forundersøgelse i 2027, der er registreret tilsagn til etablering i 2028 og 2029, og at selve vådlægningsprojektet forventes realiseret i 2030. Så længe denne proces følges, kan effekten indgå i beregningen.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at en hensigtserklæring ikke er juridisk bindende. Den kan til enhver tid trækkes tilbage, og der er dermed ikke tale om en endelig forpligtelse på arealet.
Ordningen er en overgangsmulighed, der kun gælder i 2026, og den kan kun give effekt i de særligt udfordrede (gule) oplande. I vores område er det særligt Præstø Fjord, Stege Nor og Grønsund.
Der er fortsat uafklarede forhold omkring blandt andet opdatering af retentionskort, udvaskningskvoter og den endelige model for skitseprojekter og kommunal oprettelse.
Hensigtserklæringen skal være indsendt senest den 3. maj for at kunne indgå i ordningen.
Læs mere her: Hensigtserklaeringer
Kystvandområder

Udkast – Afgræsning af kystvandoplande. Kilde: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Gule arealer er særlig udfordrede kystvandoplande og i de oplande vil en hensigtserklæring reguler effekten.
l
Trappemodel: Medtælling af vådlægningseffekt fra ekstensiveringstidspunkt

Kilde: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

